Home - The Beginning - Members - Gallery - The Blues Period - Sonet Period - Links - About KEK - Contact

 

           
           
                                    
 
Et brev, et svar, en række telefonsamtaler og et enkelt besøg på Dortheavej
TORBEN HOLUM
 
Jeg er født den 2. februar 1946 i Københavns nordvest kvarter - på Sokkelundsvej - hvor jeg i de første 14 år af mit liv ikke anede noget om en person ved navn Karl Emil Knudsen. Men i forbindelse med min konfirmation den 2. maj 1960 kom den første indirekte forbindelseslinie til KEK. Fordi ud over alle teenageres kæmpestore ønke - en grammofon, der kunne spille 45 rpm plader - var der en enkelt plade med Papa Bue's Viking Jazz Band mellem gaverne. Det var 'When The Saints' i meget flot rød vinyl og et billede af orkestret iført vikingeudstyr på omslaget. Pladen har jeg endnu, og den blev en grundstenene i min Papa Bue-pladesamling, der blev startet dagen efter min konfirmation, ved at jeg gik ind til Fona på hjørnet af Frederikssundsvej og Frederiksborgvej og købte grundsten nummer 2, 'Schlafe, Mein Prinzchen', der lige var blevet udgivet. Den plade var for øvrigt også i rød vinyl.
 
De næste 28 år var forbindelsen til KEK stadig kun indirekte. Jeg samlede stadig på plader. Jeg fik afsluttet skolen - blev uddannet som elektriker, lidt senere aut. elektroinstsallatør. Jeg arbejdede nogle år i udlandet - Zambia, Kenya og Kuwait  - jeg blev ansat i LO og blev can. pæd og underviste voksne i mange år. Også lidt på HH osv. samtidig med at jeg uddannede mig til can. merc. (fik aldrig skrevet speciale.)
 
Da jeg altid har lavet "lister" over min pladesamling, var det ikke så svært at begynde på en rigtig diskografi. Årsagen var, at jeg i julemåneden 1988 faldt over en Papa Bue-LP, 'In The Mood', der ikke lignede den hollandske presning, som jeg havde i samlingen med samme titel. Det var en dansk udgave, og forskellen var, troede jeg, at der var uudgivet materiale på den. Men ved nærmere gennemlytning viste det sig ikke at være tilfældet bortset fra et enkelt nummer. Det tændte for alvor gnisten. Nu skulle det være! Der skulle laves en ordentlig diskografi, en session-oversigt og ikke mindst et index til at vise, hvor de enkelte indspilninger var og havde været tilgængelige.
 
 
Derfor skrev jeg i januar 1989 efter råd til Storyville Records, og en uges tid senere havde jeg Karl Emil Knudsen i røret. Han fortalte, at han havde svaret på mit brev, og at han havde lavet lidt notater på det. Han synes, at mit arbejde var så langt fremme, at det burde gøres færdigt, og jeg måtte gerne ringe, hvis jeg havde flere spørgsmål. Det gjorde jeg, og det endte med, at jeg besøgte KEK, der havde produceret de fleste af orkestrets indspilninger indtil 1978. Ud over en meget hyggelig og givende snak resulterede det også i lidt papir og nogle fortegnelser over indspilningerne indtil 1977, hvor hans notater var med forskellige bemærkninger. Det var en meget stor hjælp, men det rejste selvfølgelig også en række spørgsmål, der krævede en eller anden form for svar og en hel del "detektivarbejde." Et par meget inspirerende telefonsamtaler løste nogle af problemerne - det var fantastisk, hvad KEK kunne huske - mens andre blev aldrig besvaret, sandsynligvis på grund af min ivrighed omkring nogle dubs med Bjarne 'Liller' i slutningen af 1960'erne.
 
(Ikke fordi der var noget odiøst - men måske fordi mine undersøgelser afslørede en fremgangsmåde ved indspilningerne i begyndelsen af 1960'erne, der ikke omfattede flersporsteknik. Orkestret indspillede først melodien og senere sang 'Liller' hen over den - det må ha' været fremgangsmåden, for hvordan kunne man ellers fjerne den oprindelige sang. En mærkelig Gustav Winckler-udgivelse fra samme periode bekræfter teorien, på den synger han nemlig 100 % hen over både 'Lazy River' og 'Under The Bamboo Bridge' med en tysk tekst. Det viste sig, at når KEK kategorisk afviste, at det havde fundet sted, var det, fordi det rent faktisk var Gustav Winckler, der havde lavet dem, ikke længe efter at han havde produceret Buernes første dansksprogede LP).
 
Da jeg omtalte det for KEK i telefonen, syntes han ikke, at han ville bruge mere tid til at diskutere/kommentere mine spørgsmål. Det var jeg selvfølgelig ked af, og det irriterede mig også lidt, for når jeg nu var så langt, så ville det være ærgerligt ikke at kunne få afsluttet det, vi var uenige om. Jeg havde jo en plan om at få det færdigt til Papa Bues 60 års fødselsdag i maj 1990. Men diskografien blev ikke færdig før 1994 - efter et langt og helt fantastisk samarbejde med Jørn 'Jønne' Jensen - især i den del, der behandlede perioden fra 1980. Alligevel syntes jeg ikke, at det var godt nok til en rigtig udgivelse, så der blev kun fremstillet i alt 4 eksemplarer Et til KEK, et til Arne 'Papa Bue' Jensen, et til 'Jønne' og et til mig selv.
 
Så gik der igen nogle år, hvor forbindelsen med KEK var indirekte, og jeg puslede videre med min Papa Bue-plade/CD-samling. Men en dag faldt jeg over mappen med materialet fra 1994. Jeg gennemlæste det et par gange og fandt ud af at den helt store mangel var en beskrivelse af jazzmiljøet i København fra trad-jazzen "genopstod" og fik damp under kedlerne. Spørgsmålet var nu, hvem kunne hjælpe denne gang? Jeg havde de sidste 10 år ikke været omkring i miljøet for at følge Papa Bue og andre, så i stedet begyndte jeg så småt at indsamle materiale gennem landets biblioteker - men ak - det var endda overordentligt begrænset, hvad der fandtes. Så faldt jeg over Center for Dansk Jazz i Aalborg. Jeg skrev til dem og forhørte mig om mulig hjælp og hvorfor.
 
Det førte til en liste med navne, hvoraf Flemming Albertus umiddelbart lød som en, der kunne hjælpe. Det blev starten på et dejligt venskab og samarbejde på flere fronter. Et af resultaterne var en dobbelt-udsendelse i Radio Jazz om Jazz i København fra 1945 til 1956 udsendt i 2008. Desuden fik jeg lejlighed til at lave endnu en dobbeltudsendelse om Buerne fra 1956 til 1963, hvor den såkaldte revivalperioden løb ud og blev erstattet af beat- og pigtrådsmusikken i en lang række af de klubber, der tidligere havde været jazzklubber. Flemming Albertus har også overtalt mig - det var ikke svært - til at være med på Karl Emil Knudsen Societys projekt om KEK og jazzen i København 1945 - 60, i den forbindelse har jeg mødt de spændende mennesker i KEKS, og man kan vel sige, at ringen dermed er sluttet.