Thomas Koppel
om dansk Kulturkanon

En journalist fra Berlingske Tidende har spurgt musikeren og komponisten Thomas Koppel (Savage Rose), om hvad han siger til Brian Mikkelsens "kultur-kanon", hvor en hel serie særlige ekspertudvalg skal sammensætte en liste over den bedste danske kultur til en såkaldt "kultur-kanon".

Avisens spørgsmål og Thomas Koppels svar er her gengivet efter Savage Rose's hjemmeside:

- Hvad ville du sige til, hvis et af jeres værker blev udvalgt til den nationale kultur-kanon over de største nationale kultur-ikoner gennem tiden?

- Jeg vil slet ikke foretage mig nogetsomhelst med den regering. Brian & Co er ifærd med at prøve at bortlede opmærksomheden fra, at de overhovedet ingen kultur har. Anders Foghs operahelte hos A. P. Møller fragter Donald “Duck” Rumsfelds kanoner og papkalkuner ud til en fup-krig mod et fremmed folk der var så uheldige at bo ovenpå et oliefelt. Anders leger selv operette-Napoleon.

- Skal nulevende kunstnere efter din mening have lov til at sige nej til at lade deres værker komme på de nationale kanon-lister?

- Kulturkanon? Kanoner smadrer kultur og mennesker.

- Lars von Trier har sagt, at han helst vil være fri for at komme på kanon-listen, hvad synes du om den udmelding?

Kanonlister, terrorlister, jeg synes den kulturbærende del af den danske befolkning – her tænker jeg især på kassedamer, skraldemænd, stilladsarbejdere, skoleelever og harmonikavirtuoser - snart skulle hjælpe Anders And & Co med at liste af. Efter Fogh regeringens hærgen ses Danmark rundt om i verden ikke længere som en kulturnation, men som en krakelerende fup-præsidents ikke særlig vellugtende kattebakke. Jeg længes efter det rigtige Danmark, der dufter af verdens rødeste jordbær og folkelig, frygtløs, livsnær inspiration. Det Danmark der er H. C. Andersen, Jeppe Aakjær og Carl Nielsen værdigt.

Vej skal opkaldes efter Thomas Koppel
Komponisten og musikeren Thomas Koppel får sin egen allé
i Københavns sydvestkvarter, hvis politikerne siger ja, 03. aug. 2007
Komponisten og musikeren Thomas Koppel, der døde i februar 2006, får opkaldt en vej efter sig.
Hvis Københavns Teknik og Miljøudvalg godkender indstillingen fra borgmester Klaus Bondam (R) i august, bliver Pumpehusvej i Københavns sydvestkvarter i fremtiden til Thomas Koppels Allé.
Kvarteret har allerede en lang række veje opkaldt efter kendte komponister.
Både Mozart, Beethoven og Wagner har veje navngivet efter sig, så Thomas Koppel kommer i fint selskab.
Thomas Koppels enke Annisette er ifølge Københavns Kommune meget glad og rørt over, at en allé nu opkaldes efter hendes mand.

Danmark, hvor er du henne?

 

En historie om længsel

 

af Thomas Koppel Komponist 8. februar 2006

 

Vi kunne have sparet os de mange millioner til H. C. Andersen-året, for her kom den virkelige kulturkanon. Den danske neo-con bevægelse fra Anders Fogh til Dansk Folkeparti og Jyllandsposten har over hele planeten gjort os til en nation fuldstændig blottet for enhver kultur.

 

De voldsomme, globale folkelige protester er ikke kun mod et par tegninger og slet ikke imod vores ytringsfrihed. De udspringer af en sammensparet harme og fortvivlelse over voksende forfølgelse af muslimer i mange lande, hvor Danmark desværre er blevet berygtet som et foregangsland; og over det folkemord på arabiske folk, som siden 1991 har kostet snart to millioner mænd, kvinder og især børn livet. En udradering af flere suveræne nationer, som den danske regering og en stor del af folketinget er aktivt medskyldige i.

 

Jyllandsposten, Dansk Folkeparti og Anders Fogh Rasmussen har nu samlet hele denne mægtige vrede omkring Danmark. Nogle arabiske regimer og grupper, som er tæt allieret med USA (f. eks. Libanon, Saudi Arabien), har af egne grunde pustet til fokuseringen på Danmark - og dermed afledt protesten fra de farligere USA og Israel.

 

 

Kunst, løgn og virkelighed

 

Hvorfor skal en børnebog absolut rumme blasfemiske tegninger, der sparker til det allerhelligste i en religion?

En tegning er hetz, når den tillægger en hel befolkningsgruppe negative træk, der ikke er sande eller typiske. "Muslimen" med krumsablen ligner bestemt ikke ham, der i Sydhavnen sælger letmælk og toiletpapir til trætte folk med poser under øjnene kl. 1 om natten.

 

Bag manden med krumsablen står to tildækkede kvinder i de foragtede burkaer med angstfyldte øjne. Men faktisk havde mange arabiske nationer hverken burkaer eller steninger, men fremskridtsvenlige, demokratiske regeringer - indtil USAs, Englands og Israels  efterretningstjenester igen og igen - op gennem det sidste halve århundrede - fik dem styrtet og myrdet. Foghs allierede i London og Washington organiserede og trænede selv Taliban styret og Osama Bin Laden - og utallige andre terror-regeringer og terrorgrupper og dødspatruljer på alle kontinenter - fra Indonesien til Guatemala. "School Of The Americas" i For Bennings, USA (tidl. Panama) er én institution, der har uddannet  tusindvis i terror, tortur og mord. Vestmagterne tilintetgjorde systematisk de arabiske samfund, hvor kvinder havde ligestilling, og brugte "fundamentalister" til at bekrige de progressive regeringer. Tilsvarende gælder i Irak. Selv i Saddam Husseins ikke specielt progressive Irak, der oprindelig tog magten med støtte fra CIA, men som gjorde sig mere selvstændigt med tiden, havde kvinder ingen brug for at gå tildækket, og før Bushs, Blairs og Foghs krig var 50% af de studerende ved landets universiteter, der ikke stod tilbage for vestens, kvinder. Det Irak, Anders Fogh og hans venner ikke kan få til at hænge sammen, truer nu med at bringe kvindeundertrykkelse og steninger med sig, og sætte Irak hundreder af år tilbage. Det er ikke de arabiske folk, men de vestlige supermagter, der prøver at holde den arabiske verden fastlåst i middelalderen.

 

 

Hvem er aggressive?

 

Det er vores regering, der har sværtbevæbnede tropper i Irak - ikke omvendt.

 

Det er vores regering, der indfører inhumane indvandrerlove, som allerede inden Jyllandspostens indsats har gjort Danmark foragtet overalt i verden.

 

Det er vores regering, der har samarbejdet med CIA om torturflyvninger igennem Danmark.

 

Det er vores allierede, der har koncentrationslejre, hvor folk af arabisk nationalitet tortureres og rådner op uden retssag og dom.

 

Det er vores allierede der har forvandlet Irak, vores kulturs vugge, til en gigantisk atomlosseplads, hvor over 50% af nye kræfttilfælde er børn under 5 år.

 

Disse ufatteligt uvidende magtmennesker forstår simpelthen ikke, at det, de gør mod andre mennesker, gør de i sidste ende mod sig selv.

 

 

 

Holocaust

 

Vi tror måske ikke der bliver lagt mærke til os ude i verden. Men folk rundt om følger bedre med i danske forhold end mange af os selv gør det. De kender godt Louise Freverts bemærkning om, at muslimer er en kræft på det danske samfund. De ved også godt, at pastor Jesper Langballe i folketinget har kaldt islam en "pest over Europa", nøjagtigt det, Hitlers Der Stürmer kaldte jøderne inden Krystalnatten og dens jøde-udryddelser 9. november 1938.

Folk af islamisk tro er jo ikke dummere end alle andre. De ved, at alle tegn på en kommende Holocaust mod muslimer er tilstede. I Danmark, rundt om i Europa, i Washington og London. I Mellemøsten er den forlængst allerede igang.

 

Tegner, kan du forestille dig smerten? At stå på ruinerne af dit hjem, i ruinerne af din by? En snavset bamse, der minder dig om din lille pige, hele din familie, som ikke er der mere? Ingen vand, ingen  kloak, intet arbejde, og kun et par timers elektricitet hver dag? En "genopbygning af Irak", som nu er mundet ud i at Mr. Bush erklærer at "det må irakerne selv tage sig af...." - efter at Dick Cheneys Halliburton og andre har taget sig af bevillingerne...

 

Der står du, og ser pludselig en tegning, begået af nogen i et fjernt land. Det skal forestille dig, men med krum næse, krumsabel, og et par underkuede piger, der ser på dig med skræmte øjne. Det er, midt i din sorg og ulykke, det billede, en fjern kunstner giver verden af dig......

Af alle disse grunde, tegner, er din tegning ikke afslørende, men tilslørende. Den er faktisk løgn. Det er vores regering, der kommer til dem med sabler, ikke omvendt.

Skal offeret bøje sig for bødlens ytringsfrihed? Skulle min fars smukke tante Anna og de 28 andre fra min fædrene familie, der omkom i koncentrationslejre, høfligt have sagt "for Hitlers ytringsfrihed", da de trådte ind i dødsrummet?

 

 

Forsoning, fundamentalister og reality show

 

Nu maner statsministeren til forsoning. Men kun fordi vores eksporterhverv er sure; og der kan endda også blive tale om boykot af skibsredere. Mærsk er lidt urolige, men han har jo også sejlet alle Rumsfelds tanks, kanoner og pap-kalkuner til Irak og tjent blodige profitter på de døde irakeres bekostning.

Med den anden side af tungen snakker Fogh om voldelige fundamentalister der udnytter situationen. Dem har han skam selv i sin lille neocon hønsegård. Dansk Folkepartis Søren Krarup har forklaret folketinget, at krigen i Irak er det ultimative "kristne felttog mod Islam". Og Ayatollah Krarup stoltserer som en hane, og hans korsriddere huserer videre omkring Basra, bevæbnet til tænderne.

Statsministeren havde ingen indvendinger mod Krarups militante fundamentalisme og har heller ikke meget held med sin tvetungede forsoning.

Til gengæld er det interessant at tænke på, at Osama (i samklang med Bushs konspirationsteori om 11. september) på få minutter blev dømt som den erklærede hovedfjende i Krigen Mod Terror. Alligevel har både Bush, Blair og Fogh på besynderligste vis lige siden været komplet uinteresseret i at fange ham eller nogetsomhelst andet. Osama dukker kun trofast som et lille klokkeværk frem på skærmen hver gang Bush skal på valg eller holde tale til nationen og har brug for at vi er lidt bange.

Hundredetusinde uskyldige er blevet collateral damage i denne Krig Mod Terror; men den har i snart fem år ikke produceret én eneste anklaget og dømt terrorist. Ikke én.

Krigen Mod Terror er umiskendeligt én stor teaterforestilling, skrevet og instrueret af den største forfatter af fiktion siden 2. verdenskrig - CIA.

 

 

Fogh snydt

 

Fogh blev til sin tydelige forbløffelse overladt til ulvene af det selvsamme CIA, da stormen brød løs i sidste uge. Han og Pia Kjærsgaard var så sikre på, at Bush ville komme dem til hjælp; men udover at Bush lovede lidt håndøre til de sure danske eksportører var der ingen solidaritet fra Big Brother. Sådan spiller klaveret ikke i den professionelle mafia.

 

Bush tog uden at blinke alle esserne hjem. Han kritiserede Jyllandsposten (men har siden lagt lidt kontravægt ind), fremstod som Islams redningsmand for hvem der nu måtte imponeres af det, og lod Fogh stå alene med hængende skuldre og koldsved overfor de fremstormende vilde horder.

Bush derimod kunne i ro og mag følge den anti-muslimske hetz brede sig som fugleinfluenza over Europa - en perfekt, destruktiv forberedelse til neocon'ernes næste selvmorderiske krigseventyr: det israelsk-amerikanske overfald på Iran og Syrien. De tæller på knapperne lige nu.

Da Irak blev lidt mere besværlig end ventet, og Iran lidt stærkere end ventet, er de kommet flere år bagefter deres plan, og sigter efter sigende på slutningen af marts som starten på 3. verdenskrig.

 

 

Den virkelige hensigt

 

Og her er vi så helt inde i selve sagens allerinderste kerne. Som Jyllandspostens kulturredaktør, de amerikanske neocon'ers PR mand i Danmark, Flemming Rose, selv udtaler til New Herald Tribune, drejer karikatursagen sig om langt mere end nogle tegninger. Rose siger som Donald Rumsfeld og neocon-bagmanden Daniel Pipes, at dette er "the clash of civilizations". Det er neocon kode for annektering af Mellemøsten. En stor amerikansk atomlosseplads med olierør og militærbaser med tidobbelt pigtråd om. Endlösung'en på det palæstinensiske folk. En gigantisk Vestbred.

 

Og det stopper ikke engang der. Alle nationer inkl. Danmark skal have en omgang med tjærekosten, og det er ikke engang om nogle år. Bush-globaliseringens sorte fremtid er allerede startet. Det sidste par uger fik Danmark en lille forsmag på, hvordan det føles at være en manipulerbar koloni. Det kender hundreder af millioner mennesker alt til allerede.

 

De arabiske befolkninger, som Fogh forgæves prøver at mane til ro og orden, ved udmærket hvad Project For A New American Century, som Flemming Roses bagmænd i USA selv kalder det, går ud på. De ved, at det paranoide imperium ikke vil føle sig trygt før det har en jernhånd på hver eneste person på hele kloden.

 

 

Kolossen på lerfødderne

 

Irakerne har vist os noget meget vigtigt, nemlig at den selvoppustede, tungtbevæbnede amerikansk-britiske supermagt er en kolos på lerfødder. Mens mange danskere var  optaget af deres lavrentelån har irakernes bulede geværer bremset det angelsaksiske Projekt Verdensherredømme i alt fald i et par år.

Tak dem for det. De beskytter os også. They're all your daily gift.

Men uhyret, imperiet, kan kun destruere. Angst er blevet det eneste, den dødsenssyge sen-kapitalisme har at tilbyde. Der er ikke noget tilbage at tro på: Det er korrupt, forrykt, forgældet, forhadt. Angst er blevet dets varemærke, og vi har under ophold i USA set, hvordan de fleste danske medier uden spørgsmål videregiver CIA-psykologernes psykose-fremkaldende angst-manipulationer til den intetanende danske befolkning.

En hastigt voksende del af de amerikanske tropper tror ikke længere selv på hvad de gør. Intet under - over en halv millioner amerikanske soldater er dødeligt syge af atomstråling fra Golfkrigen i 1991 - og Clintons Kosovokrig. Det samme er allerede begyndt at gentage sig med tropperne fra Irakkrigen. Forarmet uran er ikke så forarmet endda. Det har en halveringstid på 4,5 milliarder år.

Den amerikanske befolkning er overvældende imod deres egen regering, og der er  flertal for en rigsretssag mod Bush. "Alternativet", det Demokratiske Parti, er med sin påfaldende, mareridtagtige træghed reelt den eneste hindring for Bushs pludselige afgang, men kan meget vel meget snart blive skubbet til side af det folkelige krav.

Endnu en supermagt står til at eksplodere indad og opfører sig som et vildt dyr trængt op i en krog.

Fogh & Co. sikrer, som det har kunnet mærkes i et par uger nu, at Danmark effektivt trækkes med ned.

 

 

Mere om ytringsfriheden

 

Lad mig lige give Jyllandspostens hellige sag, ytringsfriheden, et lille ord med på vejen. Hverken avisen eller Anders Fogh har nogensinde bekymret sig om ytringsfrihed før, og har gjort hvad de kunne for at tage den fra os. Vi har ikke ytringsfrihed i Danmark længere, medmindre vi vil tage risikoen for at blive erklæret terrorister eller terroristsympatisører - med "hjemmel" i terrorloven - et grundlovsbrydende svindelnummer, som ikke har skaffet nogen terrorister frem i lyset, men til gengæld været brugt mod ytringsfriheden og grupper som Greenpeace og Foreningen Oprør. Greenpeace har netop fået en sådan "terrorist"dom for at advare den danske befolkning mod gensplejsede fødevarer.

 

Ytringsfriheden, oh ædle Jyllandsposten. Jyllandsposten har altid forsvaret i alt fald et vist mål af humanisme, som f. eks. i lederartiklen efter Hitlers udskejelser mod Tysklands jøder i Krystalnatten 1938:

"Man maa indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men til Gengæld kan man stille det Krav, at det sker paa anstændig Vis."

 

 

At lade stå til....

 

Hvis vi ingenting gør, kommer de nye menneskeforfølgelser i Danmark og ned gennem Europa. Det bliver ikke smukt. Og som i Hitlertyskland vil det ikke blive ved muslimerne. EU har 27. januar vedtaget en vejledende resolution, der sidestiller kommunisme med nazisme. Et forsøg på at forpligte medlemslandene til handling mod socialister og andre faldt med et brag, men hensigten er ikke til at tage fejl af.

 

De kom for at hente kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist.

Så kom de for at hente socialdemokraterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat.

Så kom de for at hente fagforeningslederne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder.

Så kom de for at hente jøderne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde.

Da de kom for at hente mig, var der ingen tilbage til at protestere.

 

(Martin Niemüller, præst, aktiv i den tyske modstandskamp mod nazismen, fange i koncentrationslejren Sachsenhausen)

 

 

Hvad må der gøres?

 

Kære venner, vi kan ikke lade som ingenting. Vi må vise verden og os selv respekt. Værdighed. Livet er for smukt til at kaste i grams for en lille flok gangstere der ikke forstår at værdsætte det.

Vi kan ikke vente på, at socialdemokratiet gør det for os. Som de fleste Demokrater i USA har flertallet af den socialdemokratiske folketingsgruppe ugenert stemt for krigen og dens forbrydelser hele vejen igennem, inklusive de seneste udvidelser og forlængelser, uanset det klare befolkningsflertal imod.

Vi kan ikke forme vores krav, ønsker og drømme efter de realpolitiske muligheder i folketinget, det ville være selvundertrykkelse; vi må fremsætte vores krav og ønsker som det, de er, og så skabe den organisme, der kan virkeliggøre dem.

En stærk ny græsrodsbevægelse, der omfatter alle de frygtindgydende problemer, der plager folk i Danmark af enhver hudfarve og religion, kan betyde en helt ny inspiration - bryde den onde cirkel af angst og tvivl - og forvandle Danmark til en levende, aktiv, selvstændig organisme, der er istand til at inspirere andre folk, vække ideer og optimisme og ikke som nu: vække afsky.

 

 

Jeg foreslår, at vi straks, idag og imorgen, rejser kravene:

 

 

 

1. Fogh-regeringen må træde tilbage.

Den har gjort nok skade. Vi og verden udenfor kan ikke vente på næste ordinære valg. Det er et  spørgsmål om at genoprette vores selvværd og være tro overfor vores demokratiske, åbne, venlige og kloge tradition.

 

2. De danske tropper i Irak og Afghanistan skal hjem nu.

Krigen er en krigsforbrydelse i strid med FNs beslutninger og dermed i strid med den danske grundlov. Denne omfattende krigsforbrydelse er rammen om utallige andre krigsforbrydelser - meningsløse mord, tortur, ødelæggelser og overgreb mod befolkningen og dens nødvendige installationer og institutioner. De er også i strid med Nürnbergtraktaten og samtlige internationale menneskerettigheds- og krigsforbryderdomstole. Efter vores oplevelser under den tyske besættelse kan vi ikke være dette bekendt.

 

3. Der skal iværksættes en grundig uafhængig undersøgelse af Fogh-regeringens præmisser for at trække Danmark ind i krigen, og en anden undersøgelse af regeringens forhold til Bushs torturlejre og torturflyvninger gennem Danmark.

 

4. De fremmedfjendtlige love skal trækkes tilbage og erstattes af andre, der er i tråd med dansk demokratisk og humanistisk tradition. Racisme, fremmedhad og forfølgelse hører ikke hjemme nogen steder.

Disse love er mere ukendt for mange danske end de er for mange i udlandet. H. C. Andersens fædreland er allerede inden Jyllandspostens selvmordsbombe blevet genstand for foragt som et racistisk og fremmedfjendtligt land. Det kan kun vi rette op på. Der er åbenbart ingen andre, der gør det. Racisme og had ødelægger også den nation og de grupper, der udøver den, og får sjælen til at rådne.

 

5. Terrorlovene skal trækkes tilbage inkl. indgrebene i ytringsfriheden.

Disse love er grundlovsstridige; de er stik imod dansk demokratisk tradition og kultur - og tilsidesætter fundamentale menneske- og borgerrettigheder uden at bidrage det mindste til at reducere terrorisme - tværtimod.

 

6. Bevillinger til deltagelse i ulovlige krige og til produktion af ulovlige våben skal stoppes og flyttes til uddannelse og skabelse af arbejdspladser, og der skal lukkes for misbrug af underbetalt arbejde i Østeuropa, Asien, Latinamerika og Afrika. De er de økonomiske og voldelige kriges ofre: vore dages slaver.

En venstremand fortalte mig at man med sindsro kunne lukke hele Danmarks landbrug, for en enkelt storfarm i Ukraine kunne klare det hele til den halve pris.  Danske Bank skulle allerede have købt et par sådanne, forhenværende kooperativer. Men er Danmark uden produktion er en syg, svag, afhængig nation. Ingen lavrentelån kan erstatte produktion længere end højst et par år, så skal regningen betales. Med hvad?

 

7. Der skal startes en grundig, oplyst, folkelig debat om Danmarks medlemsskab af EU.

Det er afgørende at denne debat kommer op som en reel, livlig, folkelig debat. Vi er ved at blive en umyndig brik i et stort spil om militær, supermagtsillusioner, oliekrige, fascisering af samfundet og arbejdsforholdene, og forgiftning af vores mad, vores klima og vores miljø.

 

Hvordan må det gøres?

 

Alle disse er spørgmål vi kan diskutere ved at tage initiativ til møder på arbejdspladser, i fagforeninger, i opgangen, landsbyen, på skolen - i medier og allevegne (Jyllandsposten f. eks. har jo ytringsfrihed...).

Hvad med en ny uafhængig folkelig bevægelse, der kan repræsentere de folkelige krav uden taktiske parlamentariske begrænsninger - og derigennem bringe de virkelige, folkelige krav ind i den danske virkelighed på en stærk og organiseret måde, herunder også i folketinget?

 

Dette er et forslag fra en ganske almindelig komponist, der knytter sig til dansk folkelig tradition - fra folkeviser til Buxtehude, fra Blicher og H. C. Andersen til Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø og Carl Nielsen; fra Tove Ditlevsen til Erik Stinus..... og samtidig til de store globale traditioner, fra Sappho til Pablo Neruda, Mikis Theodorakis, Nazim Hikmet, Mahmoud Darwish, Marvin Gaye, Harry Belafonte, Miriam Makeba.............

 

"Musik er liv, og som dette uudslukkelig", sagde Carl Nielsen. Livet er fyldt med skønhed. Det skræmmende og hæslige er ikke nødvendigt. Der kommer ikke et tidspunkt, hvor det er vigtigere end nu at vi vågner op og selv griber initiativet til vores og vores børns fremtid.

 

Denne positive forandring er ikke noget, vi skal slås for i mange år, og så bliver det måske ikke til noget alligevel. Forandringen indtræder, i samme øjeblik vi tager vores beslutning. Friheden er i selve processen - at vi finder hinanden; genfinder solidariteten - og opdager at vi kan selv. Drop TV i aften. Saml venner og naboer.

Eneste krav til os selv må være: at vi holder fast i vores værdighed, respekt for andre uanset hudfarve, tro, køn, holder fast i kærligheden, drømmen, poesien, humoren, skønheden, storsindet, åbenheden, fornuften. Det er altsammen gamle dyder, som bliver nye og fine når de bliver brugt. De er alt det, som forener virkelig folkelig dansk kultur med alle andre folks kultur på denne klode.

 

Når vi kommer ned under den løbske grådighed, bagom løgnen, er drømmene, tårerne og latteren de samme overalt i verden.

De tusinde vidunderlige blomster, som udgør klodens kultur, udspringer af én rod, som alle folkeslag kender i sit inderstes dyb. Det er længslen efter frihed.