Men samtidig mærkede vi også nedgangstider for den danske rock. Populariteten for bureauets navne, som blandt andre talte Ache, Alrune Rod og Day of Phoenix, var dalende, fortæller hun. Men lurede fiaskoen for Danish Music Centre, var der fuld fart på Storyville, som netop i de år nød frug­terne et par vaskeægte millionsælgere i form af »Schlafe, Mein Prinzchen« og »Nyboders Pris« som Papa Bue havde indspillet. Numrene vandt enorm succes i Tyskland, men der­udover havde Storyville og­så adskillige store uden­landske jazznavne i sin "stald", heriblandt legender som Eddie »Lockjaw« Davies og Benny Carter.

Omvæltninger

Walther Klæbel forlangte, at Mona fulgte med ham over i Storyville, da tilbudet fra selskabets ejer, Karl Emil Knudsen, som også ejede pladeselskabet Sonet, kom.

Og det har jeg aldrig for­trudt, siger Mona Granager, som nu, 31 år efter, sidder som boss for hele selskabet. Det blev for to år siden købt af det engelske forlag Music Sales, som indtil vide­re har sikret Storyvilles overlevelse og hele tiden arbejder på at udvikle pladeselskabet. 

Jeg er meget glad for at Storyville fik så seriøs en ejer, for det er ærligt talt ikke nemt at være et lille pladeselskab i dag, siger Mona. Tiderne har da også ændret sig drastisk fra dengang enhver gik ned i den nærmeste pladebutik og købte håndgribelige CDer - det medie, Storyville stadig baserer si­ne udgivelser på -til i dag, da flere og flere downloader musik fra internettet. - Man kan dog downloade Storyville musik på iTunes Store, men ellers er Music Sales i den gunstige positi­on, at selskabet ejer mæng­der af rettigheder til musik -blandt andet hele Wilhelm Hansens Musikforlags kata­log - og kombinationen af et forlag og et pladeselskab som Storyville stiller os alle stærkere, siger pladesel-skabschefen, som lige nu er spændt på modtagelsen af to store pladesamlinger i Storyvilles navn, én med Duke Ellington og en sam­ling af optagelser med Louis Armstrong optaget i Skandinavien.

Spiller ikke selv

Livet i den danske pop, rock og jazzverden med nærkon­takt til en masse stjerne fik aldrig Mona til selv at træde frem i rampelyset.

- Det har jeg aldrig haft lyst til, og jeg spiller heller ikke selv musik, siger hun, som dog er en stor elsker af jazzmusik. Hendes egen fa­voritmusiker er Ben Webster.

Først i 1982 giftede hun sig, men børn er det aldrig blevet til. For syv år siden flyttede hun med sin mand, murer og slagter - og gammel rock 'n' roll-fan - Steen Holmberg, til Snekkersten, hvor der efter Monas eget udsagn er så dejligt at "man ikke behøver at være andre steder". (Foruden manden, har Mona også anskaffet sig en dejlig og venlig Labrador hund Oscar) (Tilføjet af Web redaktøren)

Hjemmet er præget af hendes liv med musikken (litteraturen og kunsten).

Men parret kan da også trives på andre lokaliteter i verden, ikke mindst i den lille "stuga", Mona og Steen har erhvervet i Sverige.

Mona Granager er født på Nørrebro, 3 November (årstal bortcensureret), i Peter Fabersgade (ham med julesangen) faderen var kunstner (og moderens status ikke oplyst) Monas barndom var lige så sød og uskyldig som Julen almindeligvis er, hun var gadens søde pige, skolens sødeste og dygtigste pige, (det med det søde er jo ikke til at forstå i dag, for sådan er der vist ikke mange der kender fruen.......mere! Redaktøren)

Nå men da bardommen var gået, gik Mona i lære i Landmandsbanken, (de år der ligger i mellem er censureret bort af fruen selv, også teenageårene-------------------), men fruen som jo også trives på andre lokaliteter end Peter Fabergade og Snekkersten, ikke mindst i den lille "stuga", Mona og Steen har erhvervet i Sverige, og har ikke flere kommentarer, siger hun meget bestemt.