New Page 0

Profil: Henning Schädler

Min historie omkring KEK:

Jeg mødte KEK første gang i begyndelsen af 1970’erne. Jeg drev butik under navnet CSA SHOP – først på adressen Møntergade 19, senere Købmagergade 59. Jeg importerede og solgte LP’er – specielt plademærket GHB - dengang (og nu) det førende mærke inden for den ’ægte’ New Orleans jazz. Jeg gjorde meget ud af dette mærke, fordi jeg vidste, at datidens førende forretning (Bristol Music Center – Bent Kauling og Lars Rich) ikke ville føre dette mærke – og tilsvarende mærker. Det gav et ’hul’ i markedet til mig. KEK kontaktede mig i sin egenskab af samler, der kunne supplere sin samling ved at ’bytte’ LP’er med mig. Jeg drev butik som hobby – jeg arbejdede ’fulltime’ som civilingeniør.

Senere kontaktede KEK mig med et forslag om at blive ansat i hans firma. Han manglede en til at varetage den daglige drift af Storyville, fordi han i denne periode rejste ganske meget. Vi forhandlede om både en ansættelse og et samarbejde vedrørende min hobbyforretning. Jeg havde store betænkeligheder, men satte som minimumskrav, at jeg kunne opretholde min relative høje løn i medicinalbranchen incl. fri bil. Dengang var det officielle firmanavn Sonet/Dansk Grammofon A/S (Jydeholmen 15), som tjente gode penge i rock-branchen takket være agenturer på plademærkerne Virgin, Chrysalis og Island. Det endte med, at jeg d. 1.8.1976 blev ansat som direktør for Storyville Records, som var en del af Sonet/Dansk Grammofon A/S. Da jeg startede, var Poul Erik Thomsen adm.direktør for Sonet/Dansk Grammofon A/S (KEK var formand for bestyrelsen). Da PET senere forlod Sonet, blev jeg adm.direktør for hele firmaet.

Jeg opdagede hurtigt, at jeg slet ikke kendte KEK som person. Jeg havde mange diskussioner og uenigheder med KEK. Jeg konstaterede, at han havde en enorm kreativ tankegang, at han havde store humørsvingninger, at han havde svært ved at fastholde og færdiggøre et projekt, at han helst arbejdede med sytten projekter på én gang, og at han troede, han kunne betragte mig som sin forlængede arm, der bare fulgte hans tankegang. KEK havde svært ved at acceptere, at jeg ville fastholde en kompetence, der svarede til titlen ’direktør’. Men hans kreativitet – den beundrede jeg.

Som led i aftalen blev min hobbyforretning et 50:50 partnerskab mellem Sonet og mig. Sonet finansierede, at butikken kunne flytte til langt større og bedre lokaler på adressen Købmagergade 25. Jeg opfandt navnet ’Music Mecca’ – og den nye butik åbnede d. 11.11.1976. Importforretningen blev et tilsvarende partnerskab under navnet ’CSA Music’ på adressen Købmagergade 26. I 1977 ’headhuntede’ jeg Bent Kauling og Lars Rich fra Bristol Music Center. Det betød, at rollen som ’førende jazzforretning’ flyttede fra Strøget til Købmagergade. Tilsvarende blev Kent Munch ’headhuntet’ fra Bristol, så der også i rock-afdelingen i Købmagergade var en kompetent ’førstemand’.

Sonet solgte godt – der var penge i kassen. Så kom KEKs eventyr med filmbranchen (Jesper Film og Park Bio), som drænede 1 mio.kr. ud af kassen. Det faldt i mit lod at finde en løsning. Derfor kom tanken om en fusion mellem Sonet og Starbox (Johnny Reimar). Jeg måtte gå den tunge gang med at afskedige fem mennesker, og herefter flyttede Sonet til St. Kongensgade 64. Jeg var nu sideordnet direktør med Johnny Reimar. Den faktiske fusion nåede aldrig at blive effekturet. I mellemtiden kom Sonet/Sverige ind i billedet. Man indskød 1 mio. DKK mod at få 51% af aktiekapitalen i Sonet/Dansk Grammofon A/S. KEK bevarede 49% samt Storyville Records 100%.

På det tidspunkt føler jeg selv, at min tid er ved at rinde ud. Jeg foreslår og forhandler mig frem til en gunstig aftale pr. 1.7.1979, hvor jeg fra denne dato over 24 måneder trapper mit arbejde og min løn ned fra 100% til 0%. Jeg beholder i denne periode kontor i St. Kongensgade, jeg køber Sonets 50% andel i Music Mecca og CSA Music, som derefter bliver til min egne virksomheder (Music Mecca ApS og Ambia Music ApS) – der næste år har eksisteret i 30 år.

Henning Schädler

Oktober 2008