1978
|
Du er fyret! Med en slet skjult vrede nærmest råbte Karl Emil Knudsen disse tre ord til mig, fire gange i løbet af de mere end 20 år jeg var ansat i en af hans virksomheder. Som det klart fremgår, skulle disse ord ikke tages alt for bogstavelige, eftersom jeg forblev ansat indtil mit helbred - i 1999 - tvang mig til at søge vinterophold udenlands. Hvordan begyndte det? Jo, skønt vi ikke kendte hinanden op til 70'erne, havde vi en fælles interesse, og det var pudsigt nok hverken jazz eller fodbold, men derimod film - levende billeder. Jeg for min part studerede filmviden-skab på universitetet, og KEK opkøbte film hvor han kunne komme af sted med det. Efter min mening skabte KEK verdens største privatejede samling af jazzfilm, herunder en anselig mængde af mellemkrigstids musikvideoer, et begreb som blev skabt langt senere. Hovedparten af disse musikfilm var sakaldte Soundies, som oprindelig var et visuelt jukebox-produkt. De længere koncertoptagelser stammede hovedsageligt fra TV-programmer, som var blevet dømt 'obsolete' med overgangen til farvefjernsyn, hvorfor selskaberne havde solgt ud at deres gamle sort hvide 16 mm musikprogrammer. Langt størsteparten af de opkøbte musikfilm indeholdt jazzmusik, men der var ogsa et betydeligt kontingent af swingmusik og en del blues. Sideløbende med filmopkøbet var det en ikke ubetydelig mængde spillefilm, til hvilke KEK havde erhvervet sig retten til privat- og institutionsudlejning. Disse spillefilm blev grundlaget for Sonet Film, hvis første katalog indeholdt ikke så få sort hvide filmperler, men desværre var disse filmperler ikke lige det som de unge i ungdomsklubberne higede mest efter. Kataloget var udarbejdet af Carl Schenstrøm Nørrested, som foruden at være barnebarn af den afdøde danske filmstjerne Carl Schenstrøm (Fyrtårnet) også var min lærer pa universitetet og endvidere gift med Irena, som - i begyndelsen - var eneste ansatte i Sonet Film. Pa et tidspunkt besluttede de studerende at anskaffe sig en komplet samling af kataloger fra de firmaer der udlejede 16 mm film, og da jeg var eneste motoriserede elev (Morris Mascot) blev det min lod at køre rundt til selskaberne og afkræve dem et katalog, samt at fa en sludder om deres firmaprofil. Da jeg en oktoberdag kom op pa det loft, hvor Sonet Film havde til huse, genkendte jeg straks Irena, som jeg havde mødt pa et ruskursus, og hun genkendte mig, hvilket førte til, at hun bad mig efterse og forsende King Kong, som var den film der gav virksomheden æg til saltet i de dage. De film der gav salt til ægget var hovedsagelig tegnefilmkompilationerne. Irena spurgte om jeg ville være interesseret i at varetage returspoling, vedligeholdelse og forsendelse af film for den unge virksomhed. Jobbet kunne klares på under en halv time daglig. Jeg havde ikke andet at tage mig til ud over mine studier, sa jeg accepterede, hvilket førte til at jeg blev forestillet for chef en - KEK - himself (man kan om KEK jo ikke sa godt sige i egen høje person). Imidlertid kunne KEK og jeg ikke blive enige om honoraret, da udgiften til benzin langt oversteg hvad der var rimeligt for 20 minutters dagligt arbejde, sa jeg måtte vente helt til februar det fø1gende år med at fa løn og en lønaftale, som blev til med Hennys mellemkomst. Henny var endda slet ikke ansat i virksomheden, hendes domaene var Sonet Grammofon, men det var jo tillige hende, der stod for økonomien i det lille filmudlej ningsselskab.
|
Sonet Film fik efterhånden rådighed over
nyere film, ikke mindst takket vaere KEKs medejerskab af
biograffilmselskabet Jesper Film. Lad mig sige det som det var. KEK var
villig til at acceptere og implementere mine ideer i
filmudlejningsselskabet, indtil en dag hvor jeg foretog et drastisk skridt.
Jeg var inde pa Nordisk Films kontor i Palads Teateret. Der drøftede vi NFs
hidtil største kassesucces: Kim Larsens 'Midt om Natten'. Jeg anførte at den
nu var næsten 18 måneder gammel og derfor - ifø1ge loven om offentlig
filmstøtte - skulle ud i alternativ distribution, og jag anså Sonet Film for
at være det rigtige alternative distributionsselskab. NF var ikke meget for
at løslade guldfuglen, men satte slutteligt et så højt forudbetalingsbeløb,
at ingen af de alternative formentlig ville turde give sig i kast med det
projekt. Min hjerne I arbejdede på overtid og jeg beregnede, at hvis vi i
stedet for de normale 2 - 3 kopier satsede pa 6 kopier ville filmen tjene
pengene ind pa mindre end to år, forudsat den konstant var ude. Så jeg
sagde: "Top, det er en aftale, men gi' mig lige tid til at komme hjem til
KEK og fa hans accept." Muligvis var det fordi NF ikke ville frigive filmen,
jeg er den dag i dag usikker pa hvorfor NF straks efter jeg havde forladt
kontoret ringede og fortalte at jeg havde lavet en særdeles kostbar aftale
med NF. Så da jeg kom til Dortheavej blev jeg straks fyret af en svært
rødmosset KEK. Selv Irenas efterfølger, vores alle sammens Mona var
forfærdet over min handling. Men jeg fortalte om planen med de mange kopier,
og sådan blev det. Den kom i kataloget, som blev udsendt i god tid før
sæson-start, og da sæsonen nærmede sig blev det klart at vi skulle have
mindst 9 kopier for at klare efterspørgslen.
Denne affære var begyndelsen pa det gode samarbejde vi fik med Nordisk Film,
som også resulterede i 16 mm udlejning af Olsenbanden. Skønt KEK var skuffet
over, at hans yndlings-genre 'Karatefilm' ikke hørte til de mest populaere
blandt ungdomsklubberne og øvrige brugere, affandt han sig med, at
virksomheden voksede og voksede. Efter en del succesrige år, kom vi til den
erkendelse, at 16 mm markedet dage var talte, fordi udbuddet af TV-kanaler
blev større og større. Det førte til at Sonet Film blev solgt til Metronome
(Henrik Fabricius Bjerre) og dannelsen af kooperationer i branchen, hvor jeg
blev tilbudt et job i det nystartede Fælles-distributionen, et job som jeg
afslog, eftersom jeg beregnede at tidsfristen ville være 8 -10 år, desvasrre
blev den kortere.
Spillefilmene var en saga blot, men efter min afsked,
som KEK havde svært ved at anerkende, opsøgte han mig to vintre i
Andalusien, hvor jeg har vinterkvarter. Om sommeren kørte vi rundt i Europa
og opkøbte savel audio- som video programmer af diverse tv- og radio
selskaber. Det var på en indkøbstur i Holland og Belgien KEKs ben begyndte
at hæve helt uhæmmet. Da vi kom hjem fra den tur blev han indlagt pa
Bispebjerg Hospital, og der kom han ikke fra i live.
ErikWittchen (070315-1077)
|
||